Norske Løvendahl'er

Heja Norge

Har fundet ud af, at der findes rigtig mange i Norge med navnet Løvendahl. Men hvor stammer det fra ?

Dem, jeg har kontakt med, er ikke særlig interesseret i slægtsforskning, så det er begrænset hvad jeg har kunnet få af oplysninger. Men har du kendskab til norske Løvendahl'er hører jeg gerne fra dig.

Vi ved at Woldemar Løvendal var i Norge i 1710 til 1712, så der kunne måske godt være et par illegitime børn fra den periode. Han var åbenbart rimelig populær, idet Tordenskjold blev udstyret med et skib "Løvendahl's galej" og der blev ligeledes oprettet et "Løvendahl's dragonregiment".

En anden mulighed er Margrethe Pape's efterkommere med ægtemanden Daniel Hausmann, idet deres søn blev norsk general og familien bosatte sig permanent i Norge. Måske børnene i de senere slægtled optager slægtsnavnet Løvendahl som blev tildelt Margrethe Pape ?

Lad mig høre om du kan bidrage til vores slægtshistorie ?