Jan Løvendahl

Min mormor og morfar: Anna Hansine Henriksen, født Jørgensen. Født 12-05-1918 og Svend Gustav Henriksen. Født 21-10-1911. De bliver gift den 21-03-1936. De er gift på kongebrev, idet min mormor, der dengang var 17 år, var højgravid med Helga.

Min morfar kommer fra Faurskov, se andensteds på hjemmesiden.

Min mormor kommer fra Væde ved Vissenbjerg, oprindelig født i Faaborg og flyttet til Væde, da hun er en 6-7 år, gætter vi på.

Min morfar er på tidspunktet for giftemålet fodermester på Tornbjerggaard i Aasum ved Odense.

Svend er konfirmeret i 1925 som 14 årig og kom ud at tjene ved landbruget, som man gjorde dengang. Han har tjent på Faurskov Mølle og på Topgården, ligeledes i Faurskov, men hvor længe og hvornår ved vi ikke.

Morfar bliver fodermester i Vejstrup i 1932 indtil han den 10. maj 1933 møder hos 5. Brigade i Odense, for at aftjene værnepligten. Ved ikke hvor længe han var værnepligtig.

I 1936, hvor han bliver gift med mormor er han på Tornbjerggaard i Aasum, hvor de bygger et fodermesterhus til ham.

Han kommer til Holmegården i Gelsted i 1942 til 44. Han er i brunkulslejrene i Jylland i 1944 til 45. Han rydder stabbe (stubbe) i skovene ved Gelsted i 1945 til 46. Kommer til støveren i Gelsted i 46, hvor han er i 22 år. (Støveren er en betonstøber, der støber fliser, mursten o.l.). Han kommer til murermester Huusom & Andreasen i 1968, hvor han er murerarbejdsmand indtil 1978, hvor han går på pension som 67-årig.

Mormor er ligeledes kommet ud at tjene som 14 årig i 1932, først en ejendom tæt ved bopælen, sidenhen en anden, lidt længere væk, men begge indenfor en km. Her er hun indtil hun bliver gift med morfar.